Hvad er zoneterapi
Zoneterapi er en urgammel behandlingsform, som stammer fra Østen. Den er naturlig og bivirkningsfri, og du vil typisk opleve stort velvære og dyb afslapning under behandlingen.
Som menneske er vi sammensat af forskellige organer og væv. Hvis noget i vores krop ikke fungerer, som det skal, vil vi opleve en ubalance – vi bliver syge, trætte eller mærker smerte.
​
Under dine fødder findes der et ”kort”, som kan inddeles i zoner, der har tilknytning til kroppens forskellige organer, muskler og væv.
Ubalancer i kroppens organer og væv vil afspejle sig i det tilsvarende vævsområdet på fødderne. Ved tryk og massage under foden på de forskellige zoner, løsnes der op for spændinger og blokeringer, hvorved energistrømmen i kroppen kommer i bedre flow. Dette forårsager en øget blodgennemstrømning af muskler og væv og udrensning af affaldsstoffer. Desuden øges udskillelsen af neurohormoner (endorfiner), som virker afslappende og smertestillende. Der arbejdes på denne måde med kroppens energi- og nervebaner – også kaldet medianer.
Hvordan foregår en behandling
Når du kommer første gang, vil jeg høre, hvilke helbredsmæssige udfordringer du har og derefter lave en behandlingsplan i forhold til min faglige viden, mine sanser og min intuition.
Ved de efterfølgende behandlinger arbejder jeg ud fra dine tilbagemeldinger.
Behandlingen foregår roligt med afslappende musik, hvis du ønsker det. Du vil typisk finde ned i en dyb afslappet tilstand. Nogle punkter vil være ømme, og der kan forekomme små depotdannelser, som jeg kan massere væk, så energien kan flyde frit igen.
​
Under behandlingen ligger du på ryggen med tøjet på, men med bare tæer. Jeg behandler på benene, fra knæet og nedad og på fødderne.
Behandlingen varer ca. 60 min. (Børn ca. 30-45 min.)
Hvor mange behandlinger skal jeg have
Zoneterapi virker som regel hurtigt - efter 3-6 behandlinger. Din individuelle behandlingsplan afhænger af mange forskellige faktorer. Så som sygdommens varighed og udvikling.
​
Der er forskel på, hvor ofte og hvor mange behandlinger man skal have. Akutte skader eller sygdom som lige er opstået, er som udgangspunkt nemmere at behandle end kroniske lidelser.
Kroniske skader og sygdomme, som har siddet længe i kroppen, kræver ofte et længere behandlingsforløb, fordi kroppen skal have mere tid til at udrense, reagere og ændre energien.
Jeg anbefaler typisk behandling med en uges mellemrum. Akut opstået sygdom eller skade kan være med kortere mellemrum men også et kortere forløb.
Børn vil for det meste have et kortere forløb, da de er nemmere at behandle, da ubalancen normalvis ikke har siddet så længe. Min erfaring med børn er, at de ofte oplever en bedring efter 2-3 behandlinger.
​
Min erfaring er også, at de fleste allerede efter én behandling, kan mærke en forandring.
​
Det er en god investering for de fleste, at forsætte med behandlingerne hver 4-6 uge . Det kan holde kroppen fri for tilbagefald, og er generelt forebyggende for en god helbredsbalance.
Hvilke reaktioner kan jeg forvente under og efter behandlingen
Det er helt normalt af få forskellige reaktioner både under og efter en zoneterapibehandling. Det indikerer at kroppen er i gang med at rette op på ubalancen.
​
Under behandlingen kan reaktionen være:
​
-
Dyb afslappelse
-
Varme/kuldefølelse i kroppen
-
Snorren i kroppen
-
Maverumlen/kvalme
-
Smerter eller ubehag minskes
-
Uforløste følelser forløses – det kan fremkalde gråd eller latter
Efter behandlingen kan reaktionerne være:
​
-
Kortvarig periode med svimmelhed/kvalme
-
Stærkt lugtende afførring og urin
-
Hyppigere vandladning
-
Ændring i afføringsmønster og konsistens
-
Kortvarig forværring af en lidelse
-
Større tørst
-
Træthed eller øget energi
-
Hovedpine
Det er vigtigt, at du efter en behandling drikker meget vand. Ved behandling frigives mange affaldsstoffer i kroppen, og du har derfor brug for at blive skyllet godt igennem.
Kan jeg få tilskud til behandlinger
-
Ja - sygeforsikringen 'Danmark' yder tilskud til zoneterapi. Læs mere her.
​​
-
Forsikringsselskaber
Forsikringsselskaberne yder i mange tilfælde tilskud til zonetrapi i deres sundhedsforsikringer, hvis behandleren er RAB (Registreret Alternativ Behandler) - og det er jeg.
​
Kontakt dit forsikringsselskab og forhør dig, da vilkårene kan variere en del i de forskellige selskaber og i de enkelte forsikringer.